Midt i Sablet by ligger dette Domaine, hvor brødrene Jean Claude og Philippe Lambert råder over mere end 100 hektar. Markerne er tilplantet med 90% Grenache og Syrah. Vi har importeret deres vine siden 1995 og ikke mindst deres Vin de Pays, som har været en bestseller gennem årene. Samtlige vine er biodynamisk produceret. De producerer også Côtes du Rhône, Sablet og Plan de Dieu.